Den der følger i andres fodspor

Vi har mere end 12 års erfaring med at rådgive virksomheder i vidt forskellige brancher. Vores arbejde er alsidigt og kan skræddersyes til den enkelte virksomhed, fordi vi hos Imagehuset interesserer os for, hvad hvem I er og hvad jeres DNA består af. Vi tager afsæt i dette til at kortlægge virksomhedens styrker og behov, for at overskueliggøre de processer, der skal gennemføres, for at man begynder at sætte sine egne aftryk.

Imagehuset vil være de nye, friske øjne på jeres virksomhed, og når I kontakter os, skal I være forandringsparate.

Vi kigger på vanerne, de ”uskrevne regler”, arbejdsgangen og alle de ting, som I har gjort i årevis fra en helt ny og neutral vinkel og kommer med kvalificerede forslag til, hvordan I kan effektivisere og forfine jeres forretningsgang, så det i sidste ende kan mærkes på bundlinjen.

Den højeste fejlmargin opstår oftest, når den interne kommunikation ikke fungerer optimalt. Hos Imagehuset arbejder vi ud fra konceptet ”dårlig kommunikation koster på bundlinjen”, og vi tager udgangspunkt i vores kunders behov og ønsker om forretningsudvikling gennem bedre kommunikation, fordi vi allerede har bevist mange gange, at god kommunikation skaber overskud.